Brain Awareness Week 2021

Brain Awareness Week - Hjerneugen

  • Monday 15 - Sunday 21 March 2021

Parkinson's sygdom - fra patientperspektiv til nyeste forskning

Har du Parkinsons sygdom inde på livet, eller kunne du godt tænke dig at lære mere om sygdommen - fra patientperspektiv til den nyeste forskning?  

17. marts kl. 16.00-19.00 var der mulighed for at få et spændende virtuelt indblik i Parkinsons sygdom! Arrangementet foregik online via Zoom.

Den menneskelige hjerne er vores mest komplicerede organ. Men hjernen er ikke bare supersofistikeret. Den er også ekstremt sårbar over for de mange sygdomme, der angriber vores hjerner. En af dem er Parkinsons sygdom. De fleste ved, at den påvirker balancen eller giver rystende hænder, men sygdommen stikker dybere og påvirker os på mange flere måder. Til eventet kan du møde både en patient, en læge, som behandler Parkinsons patienter, samt nogle af de forskere, der arbejder med sygdommens forskellige aspekter. Oplægsholderne fortæller blandt andet om, hvordan det er at blive syg, hvordan Parkinsons behandles, hvordan den opstår, og ikke mindst hvordan den forhåbentlig kan bremses, og patienten måske ligefrem helbredes i fremtiden.  


Optaget webinar - fuld længde

Om Brain Awareness Week

Brain Awareness Week, på dansk kaldet Hjerneugen, er en global kampagne, der har til formål at skabe offentlig interesse for og støtte til neurovidenskab. Hvert år i marts afholder værter rundt omkring i verden spændende aktiviteter i deres nærområder for at udbrede viden om vores forunderlige hjerne og om hjerneforskningens vigtige indflydelse på vores hverdagsliv.

Læs mere om kampagnens andre arrangementer på BAWs hjemmeside.




Enkelt-præsentationer fra webinaret

Bo Mønsted: Min vej til Parkinson's og videre
Erik Danielsen: Aktuelle behandlinger
Per Borghammer: Sygdommens udvikling - Kan den starte flere steder?
Marina Romero Ramos: Inflammation og immunrelaterede processer ved Parkinson's
Daniel Otzen: Kan man behandle de underliggende sygdomsmekanismer?
Poul Henning Jensen: Sygdomsmekanismer i levende organismer og deres behandling